Lyt til Sortefars Spoken Words

Her kan du lytte til mine spoken words. De opstår med udgangspunkt i et digt, eller ud af en stemning, et lydlandskab, jeg har skabt. Ofte i en blanding af digitale og analoge lyde. Alle spoken words er skrevet og (hjemme)produceret af Sortefar.


Natten limer bygningerne sammen

Dette er min første spoken word. Om det er en rigtig genre kategorisering aner jeg ikke. Men det kalder jeg den selv. Den startede som et digt med samme titel, som mange læsere reagerede meget positivt på. Inspireret af al den gode energi, der blev sendt min vej, besluttede jeg at forsøge at give digtet endnu mere liv via musik. Det var en fed proces, resultatet blev godt og jeg har derfor siden lavet flere hjemmeproducerede spoken words som du kan lytte til her.

Al musik, tekst, alle instrumenter, produktion, mix med meget mere: Sortefar.

Afspil tracket direkte på siden her ved at klikke på foto.

Læs teksten her under digte


Du ringede kl. 3 om natten

‘Du ringede kl. 3 om natten’ er en spoken word (vil jeg tro), skrevet ud fra en virkelig hændelse: Min far lå, med kroppen fuld af kræft i sin seng på Glostrup Hospital og ringede til mig – kl. 3 en lørdag nat. Blot for at spørge hvor jeg var. Næste morgen åndende han ud.
Det var i Februar 2009. Og selvom vi ikke var tætte, var det en ret vild oplevelse, som har hængt ved og som pludselig manifesterede sig i ord og musik i løbet af 2025.
Det er lidt et gyser-track, der kræver noget af lytteren, og næppe et der vil blive spillet mange steder. Men giv det et lyt. 2- 3 gange. Så har du den. Gør det noget ved dig?

Al musik, tekst, alle instrumenter, produktion, mix med meget mere: Sortefar.

Afspil tracket direkte på siden her ved at klikke på foto.


Decembers drømme

‘Decembers drømme’ er oprindeligt titlen på et digt jeg skrev, om mine egne – mindre hyggelige – drømme, der hjemsøger mig hver December. Søde mennesker gav mig så meget positiv feedback på digtet, at jeg blev inspireret til at lave det til en spoken word. Her er den. I al sin gloomyhed!

Al musik, tekst, alle instrumenter, produktion, mix med meget mere: Sortefar.

Afspil tracket direkte på siden her ved at klikke på foto.

Læs teksten her under digte