Sortefars digte

Her poster jeg løbende udvalgte digte og poetiske nedslag. Du må kopiere teksterne og dele dem så meget du vil, så længe du husker at kreditere dem til Sortefar.

I den blinde vinkel

Hvis vi går i vejen for hinanden
må vi da vel
for Fanden
Før eller siden
- igen
få øje på hinanden

Tænk hvis vi ku' give slip ligeså let som kastanjerne

En øjeblikkelig jalousi ramte mig
på toppen af hovedet
Kastanjens bløde slag
mindede mig om dens lethed
til at give slip

Hvem der bare var en kastanje
Med udsigt over Søerne
Og en lethed til at give slip
Når det gjaldt

Natten limer bygningerne sammen

Natten limer bygningerne sammen
Mørket spidser øjets pen
Under halvmånen
Kærtegner byen sig selv
Mens lange skygger opløses

Døgnerens defekte skilt
Blinker meditativt byens puls til ro
De fleste sover
Men ikke mig
Jeg går og aflæser nummerplader
For at dæmpe min angst

Men byen er ramt af sæson
Og ligger halvtom og sovende
Helt modsat sitrende mig
Der hænger i en tynd, tynd tråd
Under månens nederste spids
Og svinger som et pendul
Henover byens tage

Jeg aflæser videre
Spejder videre
Indtil solens første stråler
Smelter min livline
Og jeg styrter mod jorden

Straks klistrer jeg mig op
Ad den nærmeste facade
Således slipper jeg for ydmygelsen
Fra angstens lange skygger
På fortov og vej

Men pludselig tilgiver jeg mig selv
Og en ny dag folder sig ud

(lyt til digtet som en spoken word)

Fra Vandkunsten til Hvidovre Torv 

På kortet ens
men virkeligheden er ofte en anden
for eksempel ved jeg via praktisk erfaring
at cykelturen fra Vandkunsten til Hvidovre Torv 
er langt længere
end turen den modsatte vej
og at rejsen fra nat til dag 
er kortere end det omvendte
	i det rigtige selskab
Og jeg ved
at alt jeg ved
er indlærte data
at jeg blev født cirka lige så blank
som denne side var for 75 ord siden
og at du er født præcis ligesådan
og derfor burde afstanden
Fra mig til dig
Fra dig til mig
	vel være den samme
Men dét er ofte ikke tilfældet
for min virkelighed er én
og din er en anden
og nogle dage er afstanden imellem os umålelig stor
andre dage så tæt 
	at vi træder hinanden over tæerne
De dage er de bedste
	og værd at bevæge sig for
Og på min nypumpede cykel vil jeg gøre netop dét:
Tilbagelægge distancen mellem os
Cykle ind i din Verden 
Og dele natten
	Kun med dig.

Sandheden er også

Nogle gange
skal man høre sandheden
Fra uønskede børn
og rædselsfulde mennesker

Undskyld.
Jeg faldt lige ned
i et digt

I ét med horisonten

Mine sko er blevet for små
og de kan ikke længere byttes
Det generer umiddelbart ikke mig
men ganske kraftigt dig
Så vi skal finde en løsning
inden du tager dine gode sko
Og går i ét med horisonten

Decembers drømme

Decembers drømme
udgøres altid
af lange
fortrængte film
om sorte svær
præfabrikeret ris a la mande
et vægurs uhyggelige stille tikken
et sidste åndedræt
	i et iltløst hus

Af skuffelsernes lydløse skrig
den glemte mandel
de tommer flasker
de skamfulde øjne
	og sammensunkne kroppe

Mit iturevne julehjerte på gulvet
glasstøv fra knuste kugler
gaver uden formål
	andet end formålet selv

Decembers drømme
er mørke
og mange
	men ikke uden effekt

For i takt med kadaverets forrådnelse
blir' kisten lettere at bære

(lyt til digtet som en spoken word)